Det er altid en chokerende oplevelse at have været udsat for indbrud/tyveri enten i boligen eller i virksomheden. Uvisheden om - hvornår det er sket, hvor længe der har været åben, om der stadig er nogen inde i bygningen, og om hvad der evt. kunne være sket, hvis man var gået ind og havde overrasket den/de pågældende indbrudstyve - er ubehagelig.
Selv om der ofte bliver stjålet store værdier, er de største omkostninger som regel de psykiske eftervirkninger samt oprydningen og reetableringen af de ødelagte bygningsdele. For ikke at tale om bortkomne papirer, cd-rom'er, pc'er eller de ting der lå på harddisken, og som man ikke lige nåede at tage backup af.
Indbrud kan man desværre ikke forhindre og helt undgå, men ved at fjerne nogle af de væsentligste faktorer en tyv arbejder med, kan man minimere risikoen.
Nordsjællands & Frederiksborg Låseteknik har gennem de sidste mange år leveret og monteret alarmanlæg til private og erhvervskunder såvel som kommunale kunder.
Anlægget vil altid blive skræddersyet til den enkelte kundes behov afhængig af ønsker og krav. Opkobling til vagtcentralen vil blive foretaget til vor samarbejdspartner gennem de sidste mange år DAN Kontrol Systemer A/S - som én af Danmarks største og af Rigspolitiet godkendte kontrolcentraler - modtage, registrere og behandle alarmsignaler indenfor tyveri, teknik, elevator tryghedsalarmer, TV/Video, SMS, værdibokse, GPS alarmer, mm. Vore forskellige typer alarmer er alle valgt ud fra nogle enkelte grundprincipper.
De skal være:
- Nemme at betjene, dvs. at al kommunikation mellem bruger og alarm foregår på et betjeningspanel med display og/eller app, hvor alt er med klar og tydelig dansk tekst og information.
- Give tryghed og tilfredshed
- Pålidelige
- Fleksible
- Stilfulde
- Enkle